Nøglen er partnerskab

Assists samarbejdspartnere 

EPTF

EPTF betyder: Economic Projects Transformational Facility. Det er en stærk og dygtig organisation, der har sine rødder i NAV-partners, Kenya.

EPTF arbejder specielt med aktivering og træning af unge arbejdsløse i Kenya, og det falder godt i tråd med vores formålsparagraf. Assist har samarbejdet med EPTF siden 2010 og vi har siden haft mange fælles projekter. (Se under fanen ”projekter”)

Assist besøger EPTF 1-2 gange om året, hvilket er en del af vores skriftlig partnerskabsaftale, som fornyes hvert 3. år. Desuden har EPTF ofte besøgt Assist i Danmark og med jævne mellemrum har vi haft en EPTF-medarbejder i Danmark til efteruddannelse på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Why United

Assist samarbejder med den Kenyanske paraplyorganisation Why United, som fungere som et bindeled for 2 europæiske hjælpeorganisationer: Assist og den nordirske organisation SONshine, som samlet set er vores sponsorprogram i Tharaka, i alt ca 600 sponsorbørn. Why United har hjemsted i Meru, Kenya. I 2017 blev Why United en selvstændig Kenyansk organisation, hvor den tidligere ”kun” var vores ”forlængede arm”. Denne udvikling glæder vi os meget over.

Why United har i dag en kenyansk bestyrelse, som har ansvaret for alle vores aktiviteter i Tharaka.

Assist besøger Why United hvert år, men stort set hver uge er der skypemøder, videoer og informationsstrømme via WhatsApp. Verden er blevet lille. Igennem Why United har vi nu fælles administration, hvilket gør aktiviteterne billigere og mere effektive. Assist besøger desuden hvert år SONshine i Belfast, Nordirland, hvor vi planlægger og budgettere aktiviteterne.

 

assist-denmark · tlf: +45 5378 1660 · email: kontakt@assist-denmark.dk · bank: 2700-8478 936 053 · MobilePay: 14489 · Cookies · Privatlivspolitik