Udtørrede floder er en del af landskabet i Kenya.

Om Kenya

Kenya er et stort og smukt land i Østafrika, som er inddelt i mange distrikter. Der er 42 officielt anerkendte etniske grupper. Det er anslået at der lever ca. 40 millioner i Kenya. Omkring 60 sprog tales som modersmål i Kenya, af dem er engelsk og swahili de officielle sprog på trods af at kun en lille majoritet har et af disse sprog som modersmål. Men man kommer langt med kommunikationen på det engelske sprog.

Majoriteten i Kenya er kristne, heraf ca. 48 % protestanter, katolikker 24 procent, mens der er også ca 12 procent muslimer.

Byerne i Kenya er meget store i forhold til Danmark. I Nairobi bor 3-4 millioner, og når man bevæger sig rundt i landet, ser landet tæt befolket ud, specielt i områderne Nairobi, Mombasa, Kisumu, Nakuru og Machakos. Infrastrukturen halter bagefter de mange biler som kører på vejene, og trafiksikkerheden er et af de ringeste i verden.

Kenya er et land fyldt med muligheder, rigt på mange ressourcer. Jorden er frugtbar når der er nok vand, men ofte er der for lidt nedbør eller modsat for meget nedbør. Assist har været med i flere vandprojekter.

I et af områderne hvor Assist har børneprogrammet, Meru, er der enorme behov. Vi arbejder i det fattigste distrikt i Meru, kaldet Tharaka. Området er på ca 1500 kvadratkilometer med en befolkning på ca. 130.000.

Igennem det meget tørre land flyder 12 floder som alle er meget vandrige året rundt. Det er et smukt område, typisk afrikansk med runde bakketoppe med flotte udkigspunkter. Baubabtræer ses spredt rundt omkring i landskabet. Men bagved det smukke land bor en befolkning som er tynget af fattigdom, AIDS/HIV, malaria og underernæring. – Derfor gør vores børneprogram en meget stor en forskel.

 

assist-denmark · tlf: +45 5378 1660 · email: kontakt@assist-denmark.dk · bank: 2700-8478 936 053 · MobilePay: 14489 · Cookies · Privatlivspolitik