Det smukke Sri Lanka

Om Sri Lanka

Sri Lanka er en ø, som ligger ud for Indiens sydspids i det Indiske Ocean. Efter at have været koloniseret i over 30 år - af tre forskellige stormagter - blev det selvstændigt i 1948, og skiftede i 1972 navn til Sri Lanka. Hovedstaden hedder Colombo, og det er her Assists samarbejdspartner, LEADS, har sit hovedkontor.

Fakta
Sri Lankas areal er 65.610 km2 – altså cirka halvanden gang så stort som Danmark. Til gengæld bor der over 20 millioner mennesker. De officielle sprog er singalesisk og tamil, men en stor del af befolkningen taler også engelsk, som er det primære fremmedsprog.

Kendt som "Det Indiske Oceans Perle", rummer landet en rig historisk og kulturel arv, der strækker sig over 2500 år tilbage i tiden. Dette mærkes tydeligt, når man besøger nogle af Sri Lankas mange seværdigheder, men også i samtaler med befolkningen.  

Sri Lanka er på mange måder et multikulturelt samfund, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hvordan de fire store religioner, lever side om side. De officielle statistikker siger, at 69% er buddhister, 15% hinduer, 8% kristne og 8% muslimer – men når man ser på gadebilledet i Colombo, bæger det tydeligt præg af alle fire religioner.

For information omkring behovet for hjælp til Sri Lanka, læs om borgerkrigen og problematikkerne omkring seksuelt misbrug af børn.

 

assist-denmark · tlf: +45 5378 1660 · email: kontakt@assist-denmark.dk · bank: 2700-8478 936 053 · MobilePay: 14489 · Cookies · Privatlivspolitik