Bestyrelse

Ledelsen af Assist varetages af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen.Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.

Landegrupper

Det daglige arbejde i hvert land ledes af mindre arbejdsgrupper, som er ansvarlige overfor bestyrelsen. I hver arbejdsgruppe er der således mindst ét bestyrelsesmedlem, som har ansvar for kommunikationen mellem bestyrelse og arbejdsgruppe. Bestyrelsen kan på denne måde overdrage opgaver til medlemmer uden for bestyrelsen.

Medlemmer

Medlemmerne af Assist er afgørende for alt det øvrige arbejde. De udgør den folkelige forankring, og uden den kan Assist hverken få midler fra DANIDA (Udenrigsministeriets U-landsbistand) eller andre fonde. Derfor ville vi heller ikke være i stand til at yde den livsvigtige støtte til Kenya, Mozambique, Sri Lanka og Bangladesh

Sponsorer

Assist har rigtig mange sponsorer, som støtter med regelmæssige beløb, og selv om de ikke er en del af den juridiske opsætning af foreningen, så er de uundværlige, for at vi kan formidle den hjælp, som er vort formål.